JJ Fuji bedste dressurbetonede føl i Norge.
21-08-2011

JJ Fuji til følfestival i Norge.
Til den traditionsrige "Følfestival" i Norge løb det vidunderlige hoppeføl JJ Fuji af med sejren.
Føllet er efter Fürstenball/Deemster og er ejet og opdrættet af JJ horses.
Med 90 tilmeldte føl var konkurrencen hård, og hele 9 føl var i den endelige finale.
JJ Fuji endte med sejren og fik af dommerne Poul Graugaard og Ole From Christensen følgende beskrivelse:
Et føl af fremragende type, ædelt og højtstillet, et godt fundament, og gangarterne er simpelthen fantastiske.
Føllet er inviteret til eliteskuet på Vilhelmsborg, hvor mere end 25% af finaleføllene er efter Fürstenball.
Med den fantastiske opbakning til Fürstenball fra de danske avlere, har vi i ærespræmie til opdrætteren af årets dressurbetonede hoppe givet en bedækning i 2012 med Fürstenball.