Magnolia opnåede statspræmiering og udtagelse til eliteskuet i Rastede
07-06-2011

Magnolia som 2 års ved vores åbne hus 2010.
I dag gik vores dejlige Magnolia rideprøve i Vechta, Tyskland, i det tyske Oldenburg Verbands regi.
Magnolia er søster til vores hingst Fürstenball, dog med Sir Donnerhall som far.
Magnolia målte 169 cm.
Ved afprøvningen opnåede hun i skridt 7, i trav 8, i galop 8, i ridelighed, kapasitet og testrytter 8. I løsspringning var karakteren ligeledes 8.
Magnolia er nu udtaget til elitehoppeskuet i Rastede d. 21. juli, hvor vi vil drage til den smukke slotspark og nyde de mange vidunderlige hopper.
Vi har i år fået et dejligt hoppeføl som embryo transfer på hoppen efter Fürst Romancier. Magnolia er nu drægtig ved Bretton Woods.